December 2015

Sidste nyt for i år.

 

Ja nu er året snart slut. Og hvor tiden er gået stærkt. Jeg føler ikke at det næsten er et år siden jeg stoppede på arbejsdsmarkedet. Der har hele tiden været noget at rive i, og jeg fatter ikke hvordan jeg har kunne nå det samtidig med at jeg også skulle til Thule og arbejde hver anden måned. Selv her i december hvor der jo ikke er meget at lave ude i haven, jo der er nok at lave men vejret skal jo være dertil. Når det hele klistrer og er fedtet er der ikke meget ved at lave noget. Alt bliver trampet sammen og luften presses ud af jorden så det er faktisk bedst bare at lade den ligge til det bliver noget mere tørt.

 

Dog er der sket nogle småting som også billederne viser.

 

Der har været nogle kraftige blæsevejr. Bla. kom Gorm forbi og det gik lidt ud over det nye drivhus. Der røg 3 glas, men det var jeg nu selv skyld i. Jeg havde sparet for meget på cilikonen da glassene blev lagt i med det resultat at de clips der skulle holde glasset svigtede og glasset lå i en pæn stribe hen over terrassen og græsplænen.

 

Men Samsø blev mørklagt i ca. en halv time da der væltede nogle træer ned over højspændingsledningerne. Men her ved os betød ikke så meget. Vi havde stadig lys da hele gårdspladsen var oplyst med strøm fra min lille vindmølle. Og lyset fra gårdspladsen lyste så kraftigt at det medste af underetagen også var oplyst så vi kunne færdes uden at skulle føle os frem.

 

Ellers skete der ikke andet end det sædvanlige med grene der faldt ned og der blev flyttet lidt rundt på nogle småting i haven og på terrassen.

 

Så er det jo blevet december og der skal pyntet op til jul. Jeg har taget et billede af vores lysshow på gårdspladsen. Det er ikke det perfekte billede men det kan da ses, og så skal vi lige tænke på at strømmen kommer fra enten solceller med batteri eller vindmølle med batteri. Problemet er bare at mine anlæg leverer 12 volt medens meget af julepyntet kører 24 volt. Derfor var jeg nødt til at anskaffe en stepup konverter som kunne lave 12 volt til 24 volt.

 

Her til slut vil jeg lige ønske alle mine læseret en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Og håber at jeg ikke har trættet jer for meget men at i også vil følge med til næste år når en ny sæson starter.

 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle. Merry Christmas and Happy New year

 

 

 

 

 

Så er der revet blade til roserene for at beskytte dem lidt hvis der skulle komme vinter

Det er lidt svært at se men der mangler 3 glas i taget i den forreste række.

De to Cypressser som står her foran drivhuset var "parkeret" midt i køkkenhaven.

Her er begyndelsen til et nyt bed. Planen er at der skal være Hosta.

Ja det er indviklet at være elektriker. Den ser noget opgivende ud.

Ja det er hårdt at være medhjælper så det er vist på tide man tager sig en lur

Sidste billede for i år.

Juleudsmykning for grøn energi. De 7 lamper bagerst til venstre kører på solceller medens resten kører på strøm fra vindmøllen. Springvandet til højre kører også på strøm fra vindmøllen.

Springvandet med fuldgang i pumpe og lys.

 

Når det er mørkt ser det ud som om det er stearinlys på toppenne af stenene.

12 juni 2015