Drivhus

Da vi havde besluttet at jeg skulle starte som pensionist blev vi enige om at jeg skulle have et større drivhus for rigtig at kunne dyrke min interesse. Fremdrivning af udplantningplanter til haven. Samt prøve at dyrke lidt specielle planter i drivhus.

 

Valget faldt på et Juliana Gartner på 16m2. Grunden til at det lige netop blev dette er at der er god sidehøjde samt at der er "stalddøre", altså de er hængslet i siderne. Dette gør at der ikke er noget dørtrin af betydning og jeg derfor kan køre frit ind og ud med både trillebør og sækkevogn. Det sidste er ret vigtigt da jeg har ideer om nogle planter i større krukker som skal lidt i læ om vinteren.

 

Her er nogle billeder og lidt fortælling omkring opsætning af huset:

Soklen er bygget op af 2 stk leca blokke som hviler i beton. Til fastgørelse af drivhuset er der nedstøbt 110 mm. kloakrøer. For at sikre disse er der indstøbt gennemgående rundjern som går ud i betonen under lecablokkene.

 

.

Nu er toppen af soklen rettet af så den er helt vandret og der er gjort klar til at køre sand ind og lægge fliser

Der er også lagt vand ind samt kabel til el.

 

Så er der lagt fliser og der er gjort klar til at støbe stålsoklen fast. Der er kun brugt genbrugs fliser.

Soklen er nu støbt fast i de indstøbte kloakrør. Et lille tip til at få betonen til at falde ordentlig sammen i røreren og samtidig få luften ud er at man bruger en bræddebolt sat i en slagboremaskine. Man sætter hovedet af bolten mod røret og simulerer at men borer i beton. Slagene vil så vibrere røret så betonen falder sammen og luften kommer op og ud.

Der hvor døren kommer er der indsat et hjælpe stykke i stålsoklen. Dette stykke bliver fjerne når soklen er fast i betonen.

Der er lagt fliser hele vejen rund om huset for at lette græsslåningen. I baggrunden ses det gamle drivhus som nu skal bruges til " produktion " altså tomater, agurker chilli mm.

 

Midt i billedet lidt til venstre ses stativet til hobby solcellerne. De producerer strøm til et batteri som så giver strøm om natten til lyset i vores indkørsen. Som selvfølgelig er LED pærer. Det skal være overskyet i næsten en uge før der ikke er strøm nok til lamperne. Der er 6 lamper med 2 dioder i hver.

Huset er nu samlet og monteret på sokkel. Det er klart til at få monteret glas. Bemærk det lave dørtrin.

15 marts 2015.

 

Endelig lykkedes det at få nogenlunde vejr så det var muligt at sætte glas i huset. Nu er huset lukket og der mangler kun småting som nedløb, automatiske vinduesåbner og dørstop.

 

Nu kan jeg begynde at tænke på indretningen.

 

Stor er forventningens glæde