Juli 2015

Lidt tekst og billeder juli 2015.

 

Ja så kom sommeren. Men det er den danske sommer, som dog ikke er så ringe enda. Det kan regne lidt og det kan blæse men der er altid noget at give sig til. Og når de snakker om højst 20 grader ja så er det alligevel så varmt inde i haven hvor der er læ at man kan gå i T-shirt og sagtens holde varmen.

 

Nu er der rigtig gang i grøntsagerne og selvom vi spiser radisser hver dag så er en række på 50cm ad gangen rigelig. De skal bare såes med en ugen mellemrum, så passer det. Vores rocula salat har også fart på. her sår jeg også kun 50 cm. ad gangen og alligevel bliver det for stort. 2 dage efter vi har plukket er der nye blade igen.

 

Og drivhusene bugner af agurker. Tomaterne er også ved at være med og vindruerne bliver større og større, men der går en måned mere inden de er spiseklare.

 

Klipperen på havetraktoren er også blevet lavet. Der var nogle lejer og bøsninger der var slidte. Knivene er blevet slebet og selve klipperen er blevet justerer så den nu klipper som den skal og det kan ses på græsplænen. Ingen striber fordi den er lavere i den ene side.

 

Goldwingen er også blevet lavet så nu kan den rigtig komme ud på landevejen igen og den gør det.

 

Men ellers holder vi os hjemme. Øen er i øjeblikket invaderet af turister og lige netop i denne weekend er der ekstra mange. Der er nemlig Samsø Festival. Og den er faktisk udsolgt. Der er kun nogle enkelte dagsbilletter tilbage.

 

I sidste weekend var der Traktor Træk. Og det er også noget der trækker folk til.

 

Jeg fald lige over nogle gamle billeder. Dem sætter jeg lige på her sammen med et nyt som er taget ca. samme sted. De 2 gamle er fra 1991 og det nye er fra i år. Bare lige for at vise forskellen. Der er også et fra forsiden af huset.

 

 

 

 

Disse 3 billeder er faktisk taget næsten fra samme sted men med 23 års forskel.

Sådan så gårdspladsen ud da vi købte huset i 1991

Jeg vil senere lave nogle sider som i billeder og tekst viser hvordan og hvorledes renoveringen er foregået. Og også nogle sider om opvarmningen af huset og energisparende foranstaltninger.

 

Desuden vil jeg også lave nogle sider i tekst og billeder om mine solceller og lille vindmølle som sørger for belysning af indkørsel, gårdsplads og terrasse unden at være koblet på forsyningsnettet.

Men tilbage til juli måned.

Juni er måneden hvor Bonderoserne blomstrer. Her er lige en enkelt. Lige foran står Mamelukærmer som blomstrer når bonderosen er færdig.

Juni er også måneden hvor vores jordbær begynder at modne. Det er første gang i år at vi ser jordbær. De tidligere år spiste rådyrene alle planterne såsnart der var friske skud.

Lige en portion jordbær klar til løsfrysning. Så er der nogen til at pynte diverse deserter med i løbet af vinteren. De er også gode at bruge til pynt på en stor dejlig lagkage.

Roserne står også i fuld flor. Her er en som er fantastisk flot og vi vil gerne have nogle flere af dem Men hvad hedder de? Er der nogen der har et bud modtages det gerne.

Urtehaven har fart på. Her er det Okaido græskar, bønner, ærter dild, porrer og majs som fylder bedet.

En lidt anderledes tomat. Den hedder Tomatillo Purpel. Den danner tomaterne inde i de japanlygtelignende hysltre. Den er i familie med Ananasskirsebær som også er spiselig samt i den gigtige Kantbæger og stauden Japanlygte.

Den bruges meget i det Mexikanske køkken.

Sådan ser det ud når vi henter kartofler. Disse er af sorten Prinses.

Der skal nemlig laves kaold kartoffelsalat og grilles en oksemørbrad.

Lige et lille kig ud over den "nye" græsplæne med flagstangen i midten.

20 juli 2015