December 2016 side 1

December 2016 side 1

 

Ja så er året ved at rinde ud. Der er ikke meget at skrive om på denne tid af året. Det meste foregår jo indendøre. Der er redskaber og maskiner der skal efterses og repareres. Og så er der forskellige ideer som skal gennemtænkes og evt. skal der laves nogle konstrukrioner, men alt det vil i høre nærmere efterhånden som det skrider frem.

 

Der er opgså blevet ryddet op i det sidste stykke af hegnet/læbæltet omkring haven. Da jeg kom ind i tykningen opdagede jeg at der stod 3 Slåen træer. Og jeg skal hilse og sige at det rent ud sagt er noget satans skidt at have med at gøre når det har vokset så vildt som dette havde gjort. Det hænger mere sammen end ærtehalm og så har det torne på ca. 5 cm længde.Heldigvis havde jeg nogle specielle handsker hvor tornene ikke ikke kunne gå igennem. Det hjalp enormt. Men rødderne skulle op så de ikke begyndte at skyde igen. Der var ikke til at komme ind med store maskiner så jeg måtte ty til alternative metoder. Se billederne.

 

Jeg er også begyndt at tænke på evt. indkøb af frø til næste år. Der er simpelthen så meget at vælge imellem så det er lidt af en opgave Dog har vi besluttet os for at skære ned på grøntsagerne og istedet konsentrere os om blomster og farver. Jeg har haft nogle frø med hjem sydfra i forbindelse med vores ferie og dem vil jeg prøve om jeg kan få noget ud af.

 

Men kig på billederne og nyd at dagene igen bliver længere og det snart er sommertid igen.

 

Godt nytår til jer alle.

I forbindelse med oprydningen / udtynding i hegnet omkring haven får jeg brug for nye buske og træer. For at spare penge laver jeg selv stiklinger som enten kommer fra egne planter eller fra venner og bekendte. Her er det Solbær, Sommerfuglebusk, Blodribs og mf.

Abrikosen ser ikke ud af meget uden blade men der er rigtig mange knobber så hvis der kommer frugt på dem alle får vi ondt i maven igen til næste år.

Nu er vi kommet ind i December måned og det er tid til at få gang i lyskæderne. Denne kæde er 24 volt som jeg henter fra min vindmølle.

Dette og de følgende 2 billeder er taget i en bekendts have.

Her er det en mistelten der rigtig snylter på et gammelt æbletræ. Man skal huske at hvis man vil have størst held med formering så skal det helst være på samme slags træ som den kommer fra. Altså æble til æble eller pære til pære.

En gammel Troldhassel som er blevet beskåret. Det er facinerende at se hvordan grenene kroger og snor.

Et rigtig gammelt æbletræ. På trods af alderen har det giver så mange æbler at selv med venners hjælp har det ikke været muligt at komme af med dem alle. Derfor er de bevidst lagt i en ring omkring træet til fuglene. Der er ingen dybere mening med at de er lagt i en cirkel.

Udestuen er et godt sted at opbevare frostfølsomme planter