2018

 

 

Ja så blev det 2018 og jeg må nok sige at det har været en temmelig mærkelig start på året. Det har været koldt men alligevel ikke rigtig koldt. Det har været køligt og blæsende og bedst som man troede at nu begyndte foråret så kom der mere sne.

 

Her på Samsø slap vi dog heldigt fra snevejret. Der kom knap så meget at det kunne dække jorden. Men det var alligevel nok til sammen med blæsten og de lave temperaturer samt regn at holde jordtemperaturen ned så der kom ikke gang i landbruget som det plejer.

 

Selvom jordtemperaturen var meget lav ( ca. 2-4 grader) valgte nogen at sætte kartofler og selvfølgelig dække med plastik. Og selvfølgelig skal temperaturen nok komme op men hvor længe vil det vare. Mange steder stod der klart vand mellem rækkerne og er der noget kartofler ikke kan lide så er det rigtig fugtig jord. Men lad os nu se om ca. 1½ måned. Datoen i dag er d. 8/4.

 

Andre steder har man lagt plastik på jordbærene for at få dem tidligere frem. Og andre steder lægger man halm mellem rækkerne for at sinke væksten så det samlet bliver en længere sæson.

 

Men idag kan vi hører maskinerne arbejde hele vejen rundt om os. Og det er en fantastisk dejlig lyd. Det gør en i helt godt humør oven på vinteren og forårets triste vejr.

 

Her i Pensionisthaven er der også begyndt at ske noget.

 

Planterne som stod i vinterhi inde på værkstedet trænger rigtig til at komme ud i lyset. Og de var også kommet ud i drivhuset da der blevet nattefrost så jeg måtte køre dem alle tilbage igen.

 

Men det er sjovt for vi har en Nerie og et Kartoffeltræ. De har stået ude i drivhuset hele vinteren og har ikke taget skade af frosten.

 

Så har vi fået klippet hele rækken af Spirea Little Princes ned. Den var ved at blive for voldsom så nu skulle den have en omgang.

 

Og så er der blevet ryddet op i en del af læhegnet på vestsiden af haven. Da jeg ryddede op for nogle år siden lod jeg de yderste rækker stå bare for lige at give lidt læ, men nu var det kun i toppen de gav læ. De havde en høj stamme og så kom kronen 6-7 meter oppe også var der åbent under neden.

 

Men nu vil jeg slutte dette lille indlæg og så lade mine billeder og bemærkninger om at fortælle resten.

 

God sommer til jer alle.

 

 

Er der noget smukkere en Dannebrog der folder sig ud i den danske sommerbrise