Kartofler

Lidt historik om kartofler på Samsø.

 

Dette har ikke direkte noget med Pensionisthaven at gøre og så alligevel.

 

Sammenhænget er at det er min far og mor, Viggo og Magrethe Nielsen som er omtalt i artiklerne. Og det er derfra jeg har min lyst til at arbejde med planter.

 

Jeg vil vise jer nogle billeder fra dengang jeg var barn og hjalp til med markarbejdet. Det var før vi fik traktor så det var heste der var drivkraften.

 

Der er et par artikler om min far og mor og hvordan de behandlede kartoflerne fra de nye læggekartofler til de blev gravet op og solgt.

 

En artikkel fra Kalundborg Folkeblad fra 1982 fortæller om en lidt sjov episode om hvor kartoflerne blev serveret. En anden artikkel har jeg ikke kunne finde men en bekendt vi havde i New York på det tidspunkt fortalte at han havde læst i en Amerikansk avis at far havde leveret kartofler til Ex-præsident Jimmy Carte.

 

Der kommer et link til: Visit Samsø hvor man kan læse fortællingen om hvordan kartoflen Sydens Dronning blev til og hvor navnet stammer fra.

 

Men prøv at følg billederne og læs mine kommentarer.

 

 

 

 

Dette billede er kun 1 år gammel men er medtaget som begyndelse da det viser de spirekasser som vi også brugte i min barndom når kartoflerne blev gjort klar. De fik først lov at ligge på denne måde i kasserne.

 

Nå spirerne begyndte at komme frem tog mor spirekasserne ind på køkkenbordet. Det var det eneste sted i huset der var varme på om dagen. Så satte hun en tom kasse ved siden af og tog nu en kartoffel ad gangen og satte den på enden så spirerne vendte op ad.

 

Sådan blev samtlige af de tidlige kartofler behandlet.

 

Efter de var sat på enden blev kasserne sat ud på nogle brædder som var slået op på bjælkeren over kørene. Her var der lige tilpas varme til at kartoflerne kunne spire viddere. Men problemet var nu lyset. De skulle jo også have lys for at spirerne kunne blive kraftige og ikke tynde og ranglede.

Ud over brædder over køerne var der også brædder over grisene og her var der meget mere lys så det var et flytten rundt på alle spirerkasserne.

 

På disse 2 billede som kun er 1 år gamle ses hvordan man gør nu om dage med kunstig lys. Men selv med kunstig lys skal kasserne flyttes. Men man sætter ikke kartoflerne på enden mere.

Kartofler med små spirer. Læg mærke til hvor friske grønne de er. De er dog ikke nær store nok endnu til at blive sat ud på marken.

 

Disse 4 billede er taget i februar 2016 og da var det jo stadig frost.

 

En af udfordringeren er jo også at vide hvornår man skal starte med at give dem lys og varme så de lige nøjagtig er klar samtidig med at jorden er klar.

 

Kartofler er også meget afhængig af varme og fugtighed. Dette kan jo nu om dage styres med automatik medens man i gamle dage måtte styre temperaturen ved at ¨åbne og lukke vinduerne i stalden.

Jeg har i øjeblikket ikke nogen billeder af hvordan man sætter kartofler i 2017 og nu er det for sent at tage nogen i år. Men jeg har funden nogle gamle fra da jeg var barn. De er fra ca. 1955.

Min far er i gang med at lave de render/furer hvori kartoflerne skal sættes. Der blev lavet 2 rækker af gangen.

 

Når kartoflerne var blevet sat skulle det hele så gentages bare med nogle andre skær på maskinen så rækkerne blev dækket. Det kunne godt blive til mange skridt på en dag

Dengang man satte kartofler.

 

De kartofler der i vinterens mørke hjemme på køkkenbordet var blevet sat på enden for at få de bedste spirer og som var blevet passet og plejet ude i stalden bliver her sat.

 

Man havde dette stativ som var lavet så det passede til en spirekasse og man gik så og nærmest plantede hver enkelt kartoffel i den fure der var lavet.

 

Afstanden mellem kartoflerne markerede man med sin fod idet man gik nede i furen.

 

Er der noget at sige til at man havde ondt i ryggen når man nåede aften.

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen billeder af tiden mellem kartoflerne blev sat og pillet op så jeg springer her til et par billeder i en pause under optagningen.

På billedet ovenover kan man i venstre side skimte de kasser som kartoflerne blev fyldt i når de var pillet op. En sådan kasse indeholdt 25 kg.

 

Nu snakker jeg hele tiden om min far men dette gælder for alle som pillede kartofler op.

 

Hjemme hos os blev der pillet ca. 125ks op om dagen. Hvilket modsvarer 3125kg. Når man så tænker på at de skal løftes fra marken op på vognen, køres hjem og løftes ned på vægten og efter vægten er kontrolleret skal de igen løftes op og sættes i en stak til vognmanden kommer og henter dem. Ialt 375 løft á 25kg. Herud over skal man så regne med at der skal køres tomme kasser ud på marken.

 

Er der så noget at sige til at man sover godt når man når aften.

Pause

 

Den gang blev kartoflerne pløjet op med en almindelig plov. Det vil sige at kartoflerne lå pløjet ud til siden. Den fletkurv som blev pillet op i vejede op til 25 kg.så man pløjede 2 rækker op som lå modsat hinanden. Nu kunne der ligge en person i hver sin plovfure og så kunne man i fællesskab flytte kurven. Og det foregik altid liggende på knæ da det tog for lang tid at rejse sig og flytte den.

 

Der var både damer og herrer til at udføre arbejdet. På billedet ses 7 af disse personer. De 2 resterende er min far forreste række med sort vest og hat. Ved siden af sidder jeg med hunden. For at det kan gå op med 2 i hver række mangler min mor som også pillede op.