Kartofler side 2

Lidt historik om kartofler på Samsø.

 

Side 2

Når vogmanden hentede kartofler skete det gerne sidst på eftermiddagen. De skulle transporteres ned til skibet og sejles til århus.

 

Da kartoflerne skulle være i Århus tidligt om morgenen for at komme med på GASA (Gartnernes Salgs Auktion) og der ikke var nogen færgeafgange der passede var der i hæjsæsonen for nye kartofler indcharteret et mindre skib. Den auktionsmetode der blev brugt hed Den Hollandske Auktion (i daglig tale solgt under uret) idet der var et ur som startede ved en høj pris og så kørte nedad indtil der var en køber der stoppe det ved at trykke på en knap. Hvor længe turde man vente med at trykke?

 

Skibet sejlede kartofler til Århus og på returen til Samsø anløb det den lille ø Tunø som ad den vej fik forsyninger.

 

Jeg sejlede selv en sommer med et skib der hed Bølgen.

En lille sjov historie.

 

I 1982 kom den amerikanske ex-præsident Jimmy Carter til København. I den anledning blev min far spurgt om han kunne levere nye kartofler og som det ses af disse udklip så lykkedes det.

Disse udklip fra Kalundborg Folkeblad 10/5 1982. Det viser hvordan kartoflerne blev gravet op og sendt til København for at blive serveret for forhenværende Præsident Jimmy Carter.

 

På billedet kan man også se hvordan der blevet lavet rækker af halmballer så kartoflerne kunne overdækkes med plastik. Og skulle det blive rigtig koldt blev der sat ild til halmballerne som så lå og ulmede og holdt frosten væk. Men de skulle jo holdes ved lige så de ikke begyndte at brænde men kun ulmede. Og det var jo gerne om natten.

 

Tidligere ude på marken blev det ikke brugt halm. Her var det vandingsanlæget der blev brugt. Dengang var det ikke sprinkler men en masse rør der blev sat i forlængelse af hinanden og så stod der en rørdrejer i enden og drejede rørene fra side til side.

 

De blev om aftenen, når vejrudsigten meldte frost og vindretning, sat op i den side af marken som vinden ville komme fra. Og hvis vinden så pludselig ændrede og kom fra anden retning ja så måtte vi ud og flytte anlæget.

 

Anlæget blev kun tændt hvis der kom frost og den eneste måde man den gang kunde holde øje med det var ved at være vågen.

 

Nu skal jeg lige nævne at grunden til at man kunne bruge vandingsanlæg er at grundvandet har en temperatur på ca. 7 grader.

 

 

Her er nogle billeder af kartoffeloptagning anno 2017

 

Billederne har været vist tidligere på nogle side men her er de med i et sammenhæng om kartofter.

 

Billedet til venstre viser hvordan kartoflerne nu bliver lagt i store kasser fremfor tidligere hvor det hele foregik manuelt. I en sådag kasse kan der være ca. 1200kg.

 

Kassen på optageren kan indeholde ca. 4 tons.

 

Videoen her under er taget på selve optageren hvor der står 2-3 personer og sorterer sten og gamle Kartofler ( moder kartofler) samt hvad der ellers måtte være af skadede kartofler fra så de bliver nemmere at håndtere på vaskeriet / pakkeriet.