Vindmølle

Vindmølle haveri.

 

Beklager det har taget lidt tid med at få nye input til min side men det skyldes en del rejseaktivitet. Men nu skal det være.

 

Grundet ovennævnte er der ikke sket meget i haven i februar. Men lidt billeder kan det da blive til.

 

Som nævnt i januar havde jeg et haveri på vindmøllen. Det tog lidt tid med at få nye reservedele frem. De skulle komme helt fra Spanien. Men det lykkedes. Så skulle masten repareres/ svejses. Men intet er skidt uden det er godt for noget andet. Jeg fik tid til at færdigøre min hjemmekonstruerede tavle til vindmøllen samt sætte den op og få den koblet til. Endelig kom den "store dag" hvor møllen skulle op igen.

 

Sådan en 9 meter mast er ikke lige sådan at rejse så min nabo måtte hjælpe. Masten kom op og vindmøllen snurer nu lystigt.

 

Kassen er hovedsagelig bygget af genbrugsmaterialer. Derfor er de fleste instrumenter gamle annaloge. Der er kun det lille digitale instrument med de røde tal der er købt. Det er også derfor at det instrument som skal vise 24 volt har en helt forkert skala, men jeg kan se der er 24 volt spænding. 24 volt får jeg ved at bruge en stepup konverter fra 12 til 24 volt.

 

 

 

 

 

Her er beskadigelsen på bladene. Ud over bladene blev næseconen også ødelagt.

Dyb koncentration. Det skulle jo gerne virke førstegang. Og diagrammet er også hjemmelavet så det var ret spændende. Læg mærke til kassen med det gule skilt. Den blev der ikke brug for.

Lige et lille kig ind i kassen. Den sorte "stang" som sidder på bagvægen er shunten til det digitale amperermeter.

Godt man har gode naboer. Ellers var masten aldrig blevet rejst.

Så er masten med møllen rejst og nu venter jeg bare på det skal blæse lidt så jeg kan se om det hele fungerer.

Vinden lader vente på sig men batterierne er tilkoblet og der er strøm på anlæget og det fungerer.

Her er tavlen sat på sit blivende sted.

Den hænger i mit nye "Senior værksted" i laden. og med de 2 store batterier er der strøm nok til mange LED lamper. Fabrikanten af møllen anbefaler en batteribank på 400Amp.