2019

Pensionisthaven



Oktober måned 2018 var en meget travl måned. Der skulle hele haven gøres vinterklar. Og der var ikke noget at gøre. Det var temmelig hårdt, da mit knæ var færdig.


Jeg havde fået en tid på Horsens Regionshospital lige i starten af november til operation for et nyt knæ. Og hvordan ville det blive derefter mht. at ordne have? Så tankerne var mange. Var jeg færdig som havemand eller hvordan ville det gå.

Operationen blev overstået og det gik godt men særlig mobil var jeg ikke. Så vinteren gik mest med at komme i form igen.


I februar måned var jeg i haven igen og fik væltet en masse store Mirabelle træer som simpelt hent tog lys og væde fra buskene inden for. Jeg var nødt til at pille hegnet ned i stykker for ikke at ødelægge det når træerne faldt, men samtidig skulle hegnet jo op igen til aften så rådyrene blev holdt ude.


De kraftigste stammer blev skåret op til brænde medens de mellemstore som der var for stort arbejde i at skære op blev kørt på bålet og de mindste grene blev smidt uden for hegnet.


Og det blev alle småfuglende glade for. Der var masser af redepladser og skjulesteder så hvis vi ikke havde haft et rigt fugleliv så fik vi det nu.


Det var temmelig hårdt arbejde når man som jeg løb rundt med et opereret knæ, men det gjorde så også at det fik en masse motion.


Men jeg var blevet noget sløv af den lille aktivitet så det med at få gang i haven kneb en del. Men noget blev det da til. Men det gjorde også at der faktisk ikke er nogen billeder fra første halvdel af året.


I må tage dem som det kommer. Og så skal jeg i november have det andet knæ opereret så der bliver lidt stilstand der også. Men nu ved jeg jo hvordan det er så det skulle gå lidt hurtigere med at komme i gang igen.


Stor hygge til jer alle.


 



Er der noget smukkere en Dannebrog der folder sig ud i den danske sommerbrise

Ja 2019 gik på hæld og vi havde besluttet os for at sælge så ejendommen da vi efterhånden synes det var blevet for stor. Derfor var der heller ikke den helt store lyst til at gøre noget i haven. Huset blev sat til salg i december 2019. Men huset er jo stort og grunden ligeså så det er begrænset hvor mange købere der er til den slags huse.


Så 2019 er et meget kort år her på siden.  Ingen billeder eller nogen historier.


Nu må vi se hvad det nye år bringer.


Glædelig jul og godt nytår til jer alle.